Vi har alle været der - vi overhører en fyr prale af hvilke fantastiske vine, han fik i går aftes. "Jeg elsker supertoscanere / Barolo / Brunello / IndsætFornemtVinnavn, de er virkelig de bedste vine der findes.
Men hvad er en supertoscaner egentlig? For at forklare det, er vi nødt til at begynde med den måde, produktion og markedsføring af italiensk vin bliver kontrolleret. I mange år var de franske vine, betragtet som det bedste i verden, de havde et strengt system til regulering af, hvor fornem hver vin var, afhængig af det område, og måske endda hviklen vinmark den kom fra, kendt som "cru".
Det virker måske fjollet at mærke vine baseret på et standardiseret system i stedet for bare at skrive hvilken producent den er fra, men tænk over, hvordan vin adskiller sig fra for eksempel malerier. Du kan se et maleri, se på det fra forskellige vinkler, og beslutte, om du ønsker at købe det. En flaske vin er bare en glasflaske med en etiket og kork. Og noget rødt indeni selvfølgelig. Bortset fra et par anmelderes udtalelser, har man ingen idé om, hvad man køber.
Italienerne lavede fantastiske vine, men også massive mængder af dårlig bordvin, som ingen ønskede at importere. Ordene "Italiensk vin", havde endda en dårlig klang, så de besluttede at gøre noget ved det af flere grunde, hvoraf jeg vil nævne to:
1. For at gøre det lettere at adskille italienske vine fra hinanden ved at vise forskellighed i smag fra region til region.
2. Forbedring af kvaliteten i hele Italien.
For at gøre dette, blev kategorierne lavet, inspireret af den franske ordning. De fineste vine blev kendt som "D.O.C.G." (Se Wikipedia for uddybning), som fortæller, at det er en "old school" vin fra et bestemt distrikt, der kontrolleres grundigt af et lokalt vinkonsortium. Reglerne varierer fra DOCG til DOCG, men for eksempel er der regler om, hvilke druer skal være i vinen, hvor længe den skal modne, hvordan flasken er formet og så videre.
De næstfineste vine blev kendt som DOC, der siger, at det er en old school vin fra et bestemt distrikt, men med færre restriktioner.
Som nummer tre kom "IGT", som dybest set bare siger, at det bør være druer fra den lokale region. For eksempel, en I.G.T. Piemonte skal indeholde druer fra Piemonte alene.
Endelig "bordvin", som .... ja, man behøver ikke engang behøver at skrive på flasken, hvilken årgang det er.
NÅ, hvis du er en vinproducent, der bor i Chianti Classico i Toscana, vil du sikkert gerne lave en Chianti Classico DOCG. Den er kendt over hele verden, og smagen er fantastisk. Dog skal du anvende mindst 80% procent Sangiovese (den lokale toscanske drue) i en Chianti Classico DOCG. Så hvad nu hvis du fandt ud af, at Merlot-druen giver det bedste resultat i din vinmarker?
Dette er, hvad der skete for flere vinmagere i Toscana. De vidste, at de kunne lave en bedre vin, end hvad det standardiserede system ville lade dem, så de måtte "degradere" eller "deklassificere" deres vine, og sælge dem som en IGT (Som ifølge ordningen bør være af en ringere kvalitet).
Vinelskere i hele verden købte disse I.G.T. vine, og fandt ud af, at nogle af dem var fantastisk gode. Berømte vine som Sassicaia, Tignanello og Vignamaggios supertoscaner blev pludselig temmelig dyre, selvom de havde en lav officiel "rang" i det italienske vinsystem. Så de blev nu kendt som supertoscanere
Da ordet supertoscaner pludselig blev et buzzword, havde hver en producent, i Toscana pludselig en supertoscaner. Enhver vin, der ikke passede ind i DOCG eller DOC-systemet, fik det nye hotte navn, og både i teori og praksis, betyder det, at der er ingen måde at sige, hvorvidt supertoscanere er bedre end andre vine.
De er simpelthen italienske vine fra Toscana med en lavere officiel klassifikation end de traditionelle toscanske vine.
Husk at fortælle det til den smarte fyr, der praler med sin 50-kroners supertoscaner fra Netto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar